TÆNKEpause – evidensbaseret forskning bag Hoelgaards forløb

Hoelgaards udviklingsforløb er bygget op omkring den seneste hjerneforskning og nyeste viden om vaner og psykoterapi.

Hjernen bruger omkring 20% af den energi, vi har til rådighed om dagen. Derfor har den jævnligt brug for pauser, så den kan lade op. Men det kan ikke lade sig gøre, hvis et hav af tanker i form af bekymringer og grublerier blokerer for den mentale genopladning for.

Mange af os kan nikke genkendende til, at vore tanker kan begrænse os eller gøre situationer ekstra besværlige. Det gælder alle mulige tanker. Tanker om, hvad andre tænker, hvad fremtiden byder på og de klassiske ”hvad nu hvis”-tanker. Hjernen kender ikke forskel på, om vores tanker er virkelighed eller ej. Og uanset hvor vi er – på arbejdspladsen eller hjemme i sofaen – kan vi blive fanget af tankestrømme, grublerier og bekymringer. Disse sætter gang i en stressrespons og vedligeholder den stressfølelse, der måske har fulgt os i løbet af arbejdsdagen, men som vi gerne skulle kunne give slip på igen.

Derfor handler det i bund og grund om at tænke mindre. Det forklarer cand.mag. og coach, Kirsten Hoelgaard Hahn, der har udviklet konceptet og forløbet TÆNKEpause. Fra at være verdensmester i grubling, som Kirsten selv beskriver det, ændredes hendes naturlige tendens til at overtænke og analysere alt, da hun havde studeret forskningsresultater og tygget sig igennem samtlige danske og tyske publikationer om metakognitiv terapi og begyndte at implementere metoderne.

Ved at tænke mindre får man ro i hovedet og frigiver en masse energi, der kan bruges på det, der giver én værdi og mening. Når der kommer en bekymring, anerkender man, at den er der, og at den gerne må give ubehag – men opgaven er at lade den være og ikke bruge energi på den.

Hvad er TÆNKEpause?
Hoelgaard lærer mennesker ikke at bruge kræfter på triggertanker og følelser, lige når de opstår, men i stedet kigge på dem og acceptere, at de er der. Og så ellers bare lade dem være uden at skænke dem opmærksomhed. Så forsvinder de nemlig helt af sig selv. Denne metakognitive træning adskiller sig fra andre måder at gå til tingene på – for eksempel meditation.

Meditation virker for dem, som har lært det og gjort det længe nok. Udfordringen med meditation er, at det virker til at skabe ro, lige når du mediterer, men ofte er du tilbage i tankemylder eller overtænkning igen en time eller to efter. Alle kan lære at være rolige, når de sidder med lukkede øjne eller ligger ned. Straks sværere er det, når man sidder på arbejdet, og det vælter ind med deadlines, som sætter gang i tankerne. Der kan man oftest ikke lige sætte sig ned og meditere.

Rådet om at forsøge at tænke positivt eller ”vende tankerne” har de fleste høre. Dvs. når der opstår problematiske eller negative tanker, skal man vende dem til noget andet. Men det er som at bekæmpe ild med ild! Det er ikke en særlig god ide at bekæmpe tanker med flere tanker og slet ikke at bede en person, der har en naturlig tendens til at gruble, om at tænke endnu mere!

Modsat disse tilgange, er formålet med TÆNKEpause at hjælpe mennesker med at stoppe op, inden tanker udvikler sig til overtænkning. I mange tilfælde tror vi, at de tanker vi har, er med til at løse et bestemt problem. – Det troede jeg også tidligere. Og jeg sagde nok mere eller mindre bevidst til mig selv: “Du har et godt hovede, så du kan analysere dig frem til den allerbedste løsning”, fortæller Kirsten, der tidligere har forsøgt at tænke sig til alt. Men hjernen er bedst til at løse problemer i afslappet tilstand. Når vi spekulerer og grubler helt vildt, er vi ikke i en tilstand, hvor vi kan løse vores udfordringer. I stedet går tankerne i ring, og vi bliver tappet for energi. Ofte får vi de bedste idéer, når vi står i badet, eller når vi er ude at gå en tur, for så er hjernen naturligt afslappet.

Derfor er TÆNKEpause skræddersyet til at hjælpe folk med at navigere i tankerne ved hjælp af nogle meget simple, evidensbaserede redskaber, som hjælper med at eliminere negativ tankemylder og reducere unødvendige bekymringer.

Stressforebyggende
TÆNKEpause handler ikke om at meditere sig ud af stress, ej heller at være specielt opmærksom på egne stress-symptomer. For der er travlhed, der er livskriser, der er deadlines, og når der kommer en stressrespons – uanset om den er privat eller arbejdsrelateret – så er den oftest ubehagelig. Men stressresponsen er en helt naturlig reaktion, der kortvarig sender et skud stresshormoner (bl.a. adrenalin og kortisol) ud til i kroppen med det formål at klargøre kroppens organer til at kæmpe, flygte eller spille død. Det eneste tidspunkt, stress udvikler sig til et problem er, når man vedligeholder den i længere tid. Og hvordan gør man det? Det gør man ved at gruble!

Af den grund skal vi lære at acceptere, at tankerne dukker op – vi får op til 70.000 tanker om dagen! – og at vi selv bestemmer, hvad vi dvæler ved. Hvad vi graver i eller kradser i. Nogle gange kan bekymringer være konstruktive, fordi de får os til at handle på nogle ting, der er vigtige for os. Kunsten er at stoppe, før de begynder at blive ukonstruktive og skadelige for os.

At overtænke, spekulere og gruble er simpelthen dårlige vaner, som aflæres gennem forløbet TÆNKEpause. Ingen grubleri, ingen stress.